Skip to content

Letbane opdatering

I det følgende vil bestyrelsen forsøge, at holde sine medlemmer orienteret om den kommende Letbane på Ring 3 fra Lyngby Kommune (Lundtofte) til Ishøj Kommune.
Letbanen er planlagt med start i 2021. Letbaneaftalen er indgået i 2011 mellem Staten, Region Hovedstaden og 11 kommuner. Alle parter/interessenter, herunder Brøndby Kommune, skal bidrage økonomisk til projektet.

Letbanen vil på baggrund af den valgte placering af spor- og stationsanlæg i den vestlige side af Ringvejen i Brøndby Kommune, berøre og påvirke foreningens område samt en række medlemmer.
Således vil der blive tale om ekspropriation af jord og hele matrikler hos medlemmer.

• Marts 2017 – Stationsforplads Kirkebjerg (hjørnet Søndre Ringvej og Park Alle) er på vej gennem det kommunalpolitiske system, hvor det forventes, at Kommunalbestyrelsen i marts/april 2017 vedtager udsendelse af projektet i offentlig høring.
P.t. har Teknik- og Miljøudvalget godkendt projektet på deres møde den 22. marts. Projektet i dets nuværende form kan ses HER.

• Februar 2017 – Kommunalbestyrelsen vedtager dispensation til Letbaneselskabet for “Forskrift for begrænsning af gener ved bygge- og anlægsaktiviteter i Brøndby kommune”, hvilket bl.a. betyder, at der gives tilladelse til natarbejde.

• December 2016 – Hovedstadens Letbane har offentliggjort tegningerne for letbaneforløbet på Ringvejen i bl.a. Brøndby Kommune, der igen er grundlaget for det udsendte udbudsmateriale.
Se vejtegninger/letbaneforløb for vores område her.

• November 2016 – bestyrelsen inviteret til orienteringsmøde hos Planafd. hos Teknisk Forvaltning, hvor kommunens foreløbige planer om en Stationsforplads i foreningens område blev præsenteret. Berørte medlemmer havde enkeltvis i ugerne forinden, ligeledes været til lignende orientering.
Stationsforpladsen skal etableres og betales af Brøndby kommune. Etableringen betyder, at ca. 2 yderligere grundejere skal eksproprieres i forhold til det egentlige letbaneforløb, som Letbaneselskabet står for. Kommunen har endvidere planer om tilkørsel til forpladsen via Østtoftevej/Lyngtoftevej. Etableringen kræver ændring af gældende Lokalplan for området. Ny Lokalplan til høring forventes i løbet af foråret 2017. En evt. etablering af nævnte plads finder først sted efter etableringen af letbaneforløbet på Ringvejen.
Se kommunens 2 skitseudkast her.

• August 2016 vedtog Kommunalbestyrelsen navne på de letbanestationer beliggende i Brøndby Kommune. Stationen i vores foreningsområde ved Park Alle kommer til at hedde “Kirkebjerg” . Stationen ved Vallensbækvej kommer til at hedde “Brøndbyvester”.

• Maj 2016 Anlægslov for Letbanen vedtaget af Folketinget. Etableringen skal herefter i offentligt udbud.

• Januar 2016 deltog bestyrelsesrepræsentanter sammen med berørte medlemmer fra Lyngtoftevej og Østtoftevej i møde på “stedet” sammen med repræsentanter fra Teknisk Forvaltning og Hovedstadens Letbaneselskab i forbindelse med kommunens ønske og planer om en egentlig Stationsforplads ind i foreningens område på hjørnet af Sdr. Ringvej og Park Alle. En evt. forplads vil medføre yderligere ekspropriationer af grunde/medlemmer. P.t. afventes vedtagelse af anlægslov i Folketinget førend egentlige ekspropriationsforretninger kan indledes. Anlægsloven forventes vedtaget i løbet af forår/sommer 2016. Der er to ekspropriationsmyndigheder i sagen. Brøndby Kommune hvad angår evt. Stationsforplads og Letbaneselskabet hvad angår selve linjeføringen. Egentlige forhandlinger med berørte medlemmer/grundeejere hvad angår ekspropriation forventes først i 2017.

• På grund af bl.a. omlægning og ændret linjeføring flere steder på hele letbanestrækningen er etableringen forsinket i 2-3 år (oprindeligt påtænkt færdig i 2021).

• November 2015 godkendte Kommunalbestyrelsen i Brøndby udkast til ændret linjeføring af letbaneforløbet i Glostrup Kommune op til kommunegrænsen med Brøndby, hvor letbanen syd for Hovedvejen er omlagt til den østlige side af Søndre Ringvej. Retur fra Glostrup Station til Ringvejen vil letbanen på ny blive ført over i den vestlige side v/Bromarksvej.
Se skitse med det ændrede forløb – KLIK her.

• Oktober 2015 udsendte Trafikministeriet en såkaldt Hvidbog, der er en sammenfatning af alle indkomne høringssvar på baggrund af den tidligere udsendte VVM-redegørelse med tilhørende Dispensationsforslag.
Se Hvidbogen – KLIK her – (Hvad angår Brøndby Kommune se side 40-41).

• September 2015 har Brøndby Kommune på deres hjemmeside under Nyheder “udsendt” en såkaldt Idefase for ændring af kommuneplanrammen i forbindelse med forpladser til de to letbanestationer i kommunen.
Herunder udbeder teknisk forvaltning sig ideer og forslag til, hvad Kommunalbestyrelsen skal tillade – svarfrist den 18. november 2015.
Se DEBAT oplæg – KLIK her.
Se Bestyrelsens høringssvar den 17. november – KLIK her

• Tidsplan jf. Hovedstadens Letbaneselskab – KLIK her.

• Repræsentant for bestyrelsen deltog den 30. september 2015 i en offentlig fremskønnet ekspropriationsforretning på adressen Lyngtoftevej 16, hvor Letbaneselskabet pr. 1/11-15 er ny ejer af ejendommen.

Teknik- og Miljøforvaltningen er bl.a. kommet med følgende redegørelser, der berører foreningens område:
• Redegørelse juli/august 15 – krydset Ringvejen/Park Alle/Stationsplads – Klik her.
• Redegørelse juli/august 15 – STATUS – Klik her.

Der findes to forslag til sporforløb og stationsplacering i foreningens område:
• Forslag 1 – Klik her. (Vedtaget af KB den 19/4-17)
• Forslag 2 – Klik her.

Bestyrelsen omdelte i dagene op til borgermødet og udløb af høringsfrist den 8. juni skrivelse til medlemmer i nærområdet, der kunne tænkes berørt af den kommende Letbane.
• Medlemsskrivelse – Klik her.

• Den 4. juni 2015 afholdt Brøndby Kommune borgermøde om projektet og dets forløb på baggrund af VVM Redegørelse (miljøpåvirkning) og Dispositionsforslag (se side 78-79, 81, 135 og 146).

• Se overordnet linjeføring – Klik her (aftalt i 2013).

Back To Top