Skip to content

5.500 nye boliger og højt byggeri i foreningens nærområde!

Her på hjemmesiden er der tidligere omtalt såvel Brøndby som Glostrup kommunes planer og ambitioner om byfornyelse i vores nærområde, hvor man bl.a. ønsker befolkningstilvækst (også kaldet “fortætning”).

Planerne er, at “fortætte” eller forny erhvervsområder kombineret med boligbebyggelse. De p.t. kendte områder i foreningens nærområde er:

• Den nordlige side af Banemarksvej ud til banelegemet mellem “Lunden” og Bromarksvej i begge kommuner (byggeri i 4-6. etager med 534 etageboliger og 35 rækkehuse) – forhøring starter den 27. juni 2017.
• Den nordlige side af Stationsparken inkl. godsterræn i Glostrup – ønsker højt boligbyggeri jf. deres Strategiplan for Bymidten – planer for dette område p.t. ej kendte.
• Grunden Stationsparken 35 (med det gamle pakhus) i Glostrup – boligbyggeri i 7. etager og 114 boliger – høring om Forslag til Kommuneplantillæg er i gang frem til den 21. august 2017.
Sdr. Ringvej 29-31 og Kirkebjerg Parkvej 4 i Brøndby – boligbyggeri i op til 7. etager og ca. 600 boliger – forhøring har fundet sted i 2016 – endelig høring afventes.
Kirkebjerg Søpark 5 og Kirkebjerg Parkvej 7 i Brøndby – boligbyggeri i 4-8. etager og ca. 500 boliger – høring afventes.
Kirkebjerg Parkvej 15 og 20 samt Kirkebjerg Parkvej 16-18 i Brøndby – boligbyggeri i op til 7. etager og ca. 970 boliger samt ca. 100 ældreegnede boliger – høring afventes.
Derudover afventes udspil fra begge kommuner for yderligere bebyggelser i Kirkebjerg industriområde, hvor Glostrup i deres område har planer om betydeligt højere boligbyggeri.

Bestyrelsen har intet imod byfornyelse, men det skal ske under hensyn til nærområdet og dets infrastruktur, hvorunder den trafikale udvikling naturligvis vil ændres betydeligt, såfremt kommunernes planer realiseres.

Desværre behandles miljøforhold, herunder infrastruktur, særskilt for hvert enkelt projekt og ikke i ét samlet hele for nærområdet.

Bestyrelsen er derfor yderst bekymrede for den fremtidige trafikale udvikling i bl.a. foreningens område, områdets visuelle udseende og ikke mindst, for de medlemmer der i dag er bosiddende lige op til de planlagte høje byggerier.

Du kan læse mere detaljeret om alle planerne her på hjemmesiden under punkt SAGER/BYGGEPROJEKTER.

Back To Top